Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Job på skolen

Et job som lærer, pædagog eller vejleder på Bakkeskolen er noget særligt.

Hos os tager undervisningen og de pædagogiske indsatser altid udgangspunkt i den enkelte elevs behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. Eleverne er organiseret i mindre klasser med typisk 5-7 elever, hvilket giver mulighed for nærvær, struktur og stærke relationer.

Lærerne har ansvar for at planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i folkeskolens fagrække og de gældende mål for fagene. Undervisningen tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, så der skabes de bedste betingelser for læring, udvikling og deltagelse. Du kan læse mere om fagenes mål her: 

Pædagogerne understøtter elevernes læring gennem praktiske aktiviteter. Samtidig arbejder de målrettet med elevernes kommunikation, sociale kompetencer, selvforståelse, ADL-færdigheder og forståelse af omverdenen med afsæt i skolens specialpædagogiske læreplan. Du kan læse mere om den specialpædagogiske læreplan her: 

På Bakkeskolen bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor lærere, pædagoger, vejledere og øvrige fagpersoner, samarbejder tæt om at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel, læring og udvikling.

Vi er stolte af vores åbne og uformelle arbejdsmiljø, hvor sparring, faglig udvikling og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Vores lave personaleomsætning ser vi som et tegn på, at medarbejderne trives og oplever deres arbejde som både meningsfuldt og udviklende.

Vi søger løbende dygtige og engagerede kolleger, der ønsker at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov. Du kan holde dig orienteret om ledige stillinger på Gladsaxe Kommunes jobportal:
Gladsaxejob – Ledige stillinger

Vi glæder os til at høre fra dig.