Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udskoling

Udskoling

Bakkeskolen har et tæt samarbejde med Gladsaxe kommunes STU-vejleder gennem udskolingsårene fra 8. til 10. klasse. Vejlederen søger i samarbejde med elevens forældre at finde et passende ungdomstilbud efter Bakkeskolen. For skolens elevgruppe kan dette typisk være et STU-forløb, efterskole eller andet tilbud.
STU-vejlederen deltager på udskolingsmøder i hhv. 9. og 10. klasse og ved behov også i 8. klasse.

Vi er optagede af at sikre en stabil brobygning, hvorfor vi både arbejder med muligheden for at komme på besøg, være i korte praktikker/afprøvninger og afholder overleveringsmøder med elevens kommende ungdomstilbud.

Som en yderligere del af at sikre brobygningen til et kommende ungdoms- og voksenliv, har vi som skole en aftenklub ca. én gang om måneden, Mandagsklubben. Her deltager elever fra slut mellemtrin, udskolingen og elever som tidligere har gået på skolen og som nu er videre i deres liv på forskellige måder. Klubben danner således ramme for at kunne mødes med og høre andre fortælle om mulighederne efter Bakkeskolen – at give billeder på fremtiden.